Mellemindkomsterne "prises" ud af det københavnske boligmarked
Ny analyse fra Danske Bank viser at boligpriserne i København nu er nået et niveau, som presser for eksempel unge akademikere og andre i mellemste lønklasse ud af boligmarkedet.
Danske Banks økonomer, Steen Bochian & Christian Heinig, har fundet ud af, at personer med mellemindkomster på 200.000 til 400.000 kr. er underrepræsenteret i hovedstaden i forhold til i resten af landet.
- Helt præcist er det 40,3 procent af borgerne i Storkøbenhavn, der har sådan en skattepligtig indkomst, mens det på landsplan drejer sig om 43,4 procent, skriver økonomerne i analysen.
- I USA har man set, at manglen på ledige byggegrunde i storbyerne i kombination med såvel indkomst- og befolkningsvækst har ført til et markant ryk opad i indkomstfordelingen, da fattigere familier "prises" ud af storbyen. Herhjemme synes mekanismen en anelse anderledes. Noget tyder således på, at det snarere er middelklassen, der er blevet "priset" ud af København, fremgår det af analysen.
Det påpeges videre, at der var nogenlunde lige mange personer med mellemindkomster i Storkøbenhavn og i resten af landet tilbage i 1999. Men siden da har flere og flere personer med høje indkomster fundet deres hjem i København på bekostning af middelklassen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›