Nemmere handel med investeringsforeningsbeviser
Nu bliver det lettere for private investorer at handle med investeringsforeningsbeviser. I dag åbner InvesteringsForeningsBørsen. Det er en elektronisk markedsplads på OMX i København for handel med investeringsforeningsbeviser specielt rettet mod de private investorer.
Med InvesteringsForeningsBørsen bliver det nu nemmere for både private investorer, banker og dealere at handle med alle investeringsforeningsbeviser on-line.
Finansrådet hilser den nye markedsplads velkommen, og håber, at de private investorer vil glæde sig over og benytte sig af, at det nu bliver nemmere at handle med investeringsforeningsbeviser.
Du finder InvesteringsForeningsBørsen på www.ifx.dk. Du kan også læse mere på InvesteringsForeningsRådets hjemmeside www.ifr.dk. InvesteringsForeningsRådet står sammen med OMX bag markedspladsen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›