Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve

Udgivet den 23-12-2024  |  kl. 10:33  |  

Den ene halvdel af den kommende amerikanske effektiviseringsafdeling, Department of Government Efficiency, kritiserer USA's centralbank for at være "absurd overbemandet".

Kritikken kommer fra Elon Musk, der sammen med Vivek Ramaswamy udgør ledelsen i effektiviseringsafdelingen, i en kommentar på Musks sociale medie X.

- Federal Reserve er absurd overbemandet, skriver Elon Musk, der også er administrerende direktør i elbilproducenten Tesla.

Kritikken falder ifølge Bloomberg News sammen med kommentarer fra USA's kommende præsident, Donald Trump, der har argumenteret for, at han bør have noget at skulle have sagt i fastsættelsen af pengepolitikken og renterne i den ellers traditionelt selvstændige centralbank.

Elon Musk har i sin bestræbelse på at effektivisere det amerikanske statsapparat rettet kritik mod flere offentligt drevne institutioner. Ambitionen er at skabe besparelser på omkring 2000 mia. dollar, eller hvad der svarer til 18.000 mia. kr.

Federal Reserve har ifølge Bloomberg News 24.000 ansatte fordelt på hovedkvarteret i Washington og centralbankens 12 regionale centralbanker.

Donald Trump udpegede i sin første præsidentperiode Jerome Powell som topchef i Federal Reserve.

Siden har tonen dog fået en anden lyd, og den kommende præsident har for nylig kritiseret Jerome Powell for at have "det bedste job i regeringen", da "du møder på kontoret én gang om måneden og siger, 'lad os se - slå plat og krone'" om rentebeslutningerne.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

15:40 USA/åbning: Massiv modgang til Wall Street i frygt for handelskrig
14:55 Tørlastindeks stiger for anden dag i træk
13:46 Store amerikanske virksomheder søger forretning med Musk
13:41 USA/tendens: Wall Street rammes af tolduro og truslen om global handelskrig
13:25 Goldman Sachs ser risiko for fald på 5 pct. for amerikanske aktier efter Trumps told
12:38 Europa/aktier: Trump-trusler skaber frygt og sender Europa i rødt - bilsektor i bakgear
12:10 Obligationer/middag: Usikkerhed efter Trumps toldkrig sender renterne ned
11:49 Amerikanske bilproducenter køres over i formarkedet efter Trumps toldplaner
11:46 Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk
11:34 Aktier/middag: Trumps toldkrig sender hele C25 i rødt
11:22 Økonom: ECB ses sænke renten igen til marts trods højere prisstigningstakt i januar
11:02 Inflationen i eurozonen tager uventet hop i januar
09:44 Demants produktion rammes ikke umiddelbart hårdt af toldmur mod Mexico
09:43 Trumps toldtrusler sender europæiske bilproducenter i dørken
09:32 ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed
09:20 Aktier/åbning: Trump toldkrig farver markedet rødt - DSV og Mærsk er hårdt ramt
09:07 Obligationer/åbning: Trumps told skaber usikkerhed - lille rentefald herhjemme
08:24 Aktier/tendens: Trumps toldkrig trækker tænder ud - futures er farvet røde
08:16 Danske Bank får løftet kursmålet af Jyske Bank inden regnskab
07:26 Obligationer/tendens: Markedet skal fordøje Trumps toldkrig