Jyske Bank: Rumænien nedsætter renten fra 8 % til 7,50 %

Udgivet den 27-03-2007  |  kl. 08:14  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til højrentemarkedet:

- Rumænien: -75 basispoint i januar og nu -50 basispoint. Overraskende.
- Ungarn: Som ventet fastholdt centralbanken renten. Neutrale kommentarer fra Simor.
- Mexico: Pensionsreformen ventes snart gennemført i senatet.
- Brasilien: Seneste undersøgelse af inflationsforventninger er opløftende læsning.

Mandag bød ikke på de store udsving på de finansielle markeder. De toneangivende aktieindeks i Amerika og Asien sluttede stort set uforandret, hvilket formentlig medfører en stille start på tirsdagen. Fra emerging markets fik vi rentebeslutninger fra Ungarn og Rumænien i går. I dag ser vi frem til Slovakiet og senere på ugen venter beslutninger fra Polen (onsdag) og Tjekkiet (torsdag). Desuden venter markedet på inflationstal fra Sydafrika onsdag. Der er usikkerhed omkring dagens slovakiske beslutning, hvilket kan give bevægelser på de østeuropæiske markeder. På de globale markeder kan tyske ifo-tal og amerikanske forbrugertillidsdata generere bevægelser. Men generelt vil markedet nok være afventende forud for Bernankes tale onsdag og japanske inflations/deflations-tal natten til fredag.

Østeuropa
Ungarn
Ved rentemødet mandag fastholdt den ungarske centralbank (NBH) som ventet renten på 8,00 %.

Af kommentarerne ved det efterfølgende pressemøde fremgik det, at beslutningen havde været enstemmig (i modsætning til tidligere møder). Centralbankdirektør Simor påpegede, at ud-sigterne for inflationen er positive, og målsæt-ningen på 3 % ser ud til at nås i andet halvår af 2008 - bl.a. fordi den indenlandske efterspørgsel er aftaget mere end ventet - dog er der stadig usikkerhed omkring udviklingen i lønninger.

Vigtigt er det også, at Simor udtalte, at valutabåndet ikke er nogen hindring for inflationsmålsætningen - på nuværende tidspunkt, det kan blive det senere.

Kommentarerne efter rentemødet underbygger vores forventning om, at næste renteændring bliver ned - vi forventer fra midten af 2007.
Referatet fra mødet offentliggøres d. 13. april.

Rumænien
Sidst på eftermiddagen mandag sænkede den rumænske centralbank noget overraskende ren-ten fra 8,00 % til 7,50 %. I januar sænkede Rumænien med 75 basispoint og nu 50 basispoint i marts. Konsensusforventningen var uændret rente, hvad den også var tilbage i januar.

Ifølge centralbanken vil de inflationære tendenser fortsætte igennem 2007 og målsætningen på 4 % +/- et procentpoint rammes. Seneste inflationstal for februar overraskede nedad. Inflationen blev her opgjort til 3,8 % å/å.

Udover inflation, så er den stærke RON også en væsentlig del af beslutningsgrundlaget. RON er styrket med godt 5,2 % overfor EUR og DKK i det sidste halve år. RON er desuden styrket i kølvandet på den slovakiske revaluering forrige weekend. Centralbanken var bekymret for yderligere styrket RON.

Ser man fremad, så er yderligere rentenedsættelser en mulighed, hvis RON fortsætter med at styrke sig. Men man skal holde sig for øje, at rentespændet mellem euroland og Rumænien ind-snævres yderligere efterhånden som ECB fort-sætter med at hæve renten. Vi ser fortsat appricierings-pres og fastholder derfor vores købsanbefaling på RON-obligationer.

Slovakiet
Hold i øvrigt øje med rentebeslutning fra Slovakiet. Det er ventet at renten sænkes med 25 basispoint til 4,50 %. Enkelte lokale banker forudser en nedsættelse på 50 basispoint og enkelte banker forudser uændret rente.

Slovakiet er normalt ikke et af vores fokuslande, men beslutningen vil formentlig have indflydelse på de andre østeuropæiske rente- og valutamarkeder i dag, så den er værd at holde øje med.

Latinamerika
Mexico
Der kommer stort set kun positive nyheder fra Mexico pt. Torsdag var inflationstallene lavere end ventet og fredag fastholdt centralbanken renten på 7 %. Fortsætter inflationsudviklingen, så kan vi se frem til rentenedsættelser i andet halvår.

I sidste uge fik regeringen sin pensionsreform igennem underhuset og det anses som nært fo-restående at pensionsreformen endeligt gen-nemføres i senatet.

Reformen omfatter 2,4 millioner medlemmer af de statsansattes pensionskasse ISSSTE. Refor-men medfører en omlægning af pensioner, såle-des hver generation sparer op til sig selv. Dette medfører signifikante besparelse på de offentlige finanser i fremtiden, da statskassen hidtil har dækket ISSSTE’s underskud. I 2007 estimerer man at dette vil medføre overførsler fra statskassen til ISSSTE på 0,5 % af BNP. Uden en reform ville dette beløb være vokset til 4,5 % af BNP in-denfor 6 år.

Brasilien
I sidste uge blev BNP-tallene for de sidste seks år oprevideret, da man gik over til FN’s bereg-ningsmetode og derved gjorde væksttallene i Brasilien mere sammenlignelige. Desuden fik vi højere end ventet inflationstal fra IPCA.

Alligevel er der ikke udsigt til, at centralbanken stopper med at nedsætte renten. Således fik markedet en opløftende undersøgelse af inflati-onsforventningerne fra centralbanken i går.

Inflationsforventningerne for 2007 og 2008 var uændret i forhold til den sidste undersøgelse. Dvs. 3,87 % og 4,00 %. Ser man på inflationsforventninger om et år fra nu, så viste undersøgel-sen forventning om et fald fra 3,79 % til 3,73 %.

Vi venter, at centralbanken fortsætter med at nedsætte renten med 25 basispoint på hvert af årets resterende møder. Dermed kommer renten ned fra de nuværende 12,75 % til 11,25 %.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse