DSV nedsætter stykstørrelsen på selskabets aktier og udsteder fondsaktier
Den 30. april 2007 har generalforsamlingen i DSV besluttet at nedsætte stykstørrelsen på selskabets aktier og at gennemføre en nedsættelse af aktiestykstørrelsen samt en fondsaktieemission. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.
Den nominelle størrelse på selskabets aktier nedsættes fra 2 kr. pr. aktie til 1 kr. pr. aktie. Dette medfører, at selskabets aktiekapital på 40.300.000 kr. efter nedsættelsen af stykstørrelsen fordeles på 40.300.000 stk. aktier a nominelt 1 kr.
Den praktiske gennemførelse af nedsættelsen af stykstørrelsen bliver koordineret med gennemførelsen af nedennævnte fondsaktieemission, således at de aktionærer, der efter daglig opdatering i Værdipapircentralen den 10. maj 2007 er aktionær i DSV vil blive tildelt nye aktier i DSV A/S a nominelt 1 kr. per styk.
Fondsaktieemissions størrelse udgør nominelt 161.200.000 kr., svarende til 161.200.000 aktier a nominelt 1 kr.
DSV har før emissionen en aktiekapital på nominelt 40.300.000 kr. fordelt på 40.300.000 aktier a nominelt 1 kr. Efter emissionen vil DSV have en nominel aktiekapital på nominelt 201.500.000 kr. fordelt på 201.500.000 aktier a nominelt 1 kr.
De nye aktier giver ret til fuldt udbytte, såvel ordinært som ekstraordinært, for hele året 2007.
De nye aktier skal være omsætningspapirer, der udstedes til ihændehaver, men kan noteres på navn i selskabets aktiebog.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›