Cheføkonom: Overskud er imponerende
Den danske betalingsbalance viste et overskud i april på 2,2 mia. kr., og er dermed kommet fornuftigt igen efter et underskud på 6,5 mia. kr. i marts. Men der er dog ingen tvivl om, at betalingsbalancen er blevet svækket gennem de seneste 12 måneder, hvor overskuddet er på19,5 mia. kr., hvilket er en tilbagegang fra et overskud på 35 mia. kr. i den foregående 12-måneders periode.
- Dog opererer vi stadig med et overskud, hvilket må siges at være imponerende givet det kapacitetspres, som dansk økonomi har været under. Vi forventer imidlertid, at kapacitetspresset i dansk økonomi nu er for nedadgående, og med udsigten til en ganske markant opbremsning i den indenlandske efterspørgsel vil det i sig selv være med til at bremse faldet i de eksterne balancer, skriver cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen.
På den baggrund mener han, at det er tvivlsomt, om vi vil se en forbedring af de eksterne balancer i den kommende tid. Desuden har den svage dollar en effekt. Den rammer nemlig konkurrenceevnen, og sammenholdt med at den globale økonomi har fået det sværere, tyder det på, at eksporten kan komme under pres.
/lk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›