Lektion 6
Aktier kan købes hos din bank, hvor et særskilt depot tilknyttes din aktiebeholdning, eller hos internetmæglerne, som blandt andet Nordnet, eTrade eller Saxo Bank. Kurtage i forhold til handelsaktivitetn kan være en afgørende faktor ved udvælgelse af bank eller internetmægler. Ved handel gennem internetmæglerne indsendes relevante blanketter for at oprette en konto. Herefter overføres midler til internetmægleren via din bank. Når dine midler er overført til konto hos intermæglerne, kan du gå i gang med at handle på nettet ved at logge ind med tilsendt brugernavn, password osv., på samme vis som hos bookmakere. Der kan også downloades et specielt handelssystem, hvor der kan indrettes sin egen brugerflade, hvorved aktiv handel med aktier bliver gjort lettere. Efter køb af en aktie plejes investeringen på baggrund af den strategi og de retningslinier, man har bestemt for aktieinvesteringen. Nyheder om selskabet og økonomien samt teknisk analyse kan bruges til at løbende at have kontrol på situationen for sin aktieinvestering, og vurdere, om strategien og retningslinierne for investeringen skal ændres. Der betales kurtage ved både køb og salg af aktier. Internetmæglerne tilbyder belåningsmuligheder, hvorved der kan handles for mere end de penge, man har overført til kontoen - det kaldes gearing, hvilket er en væsentlig del af risikoprofilen. Der er også mulighed for short-handel, hvorved der kan tjenes på faldende kurser. For både belåning og short-handel skal der udfyldes blanketter.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›