Fannie Mae og Freddie Mac trak USA ned
Freddie Mac var onsdag endnu engang i søgelyset, da selskabet offentliggjorde et forfærdeligt kvartalsregnskab.
Boligudlånsvirksomheden har sammen med konkurrenten Fannie Mae længe været under myndighedernes opsyn, men et tab på lidt under 4 mia. kr. for andet kvartal var langt større end analytikernes forventninger. Tabet skyldes nedgangen i boligmarkedet, som i følge direktøren for Freddie Mac ikke ser ud til at forbedre sig i år. Krisen ses blandt andet i det stigende antal af tvangsauktioner, som i øjeblikket præger boligmarkedet.
Freddie Mac sluttede dagen af med et fald på 19,28 pct. mens konkurrenten Fannie Mae faldt 14,71 pct. Begge virksomheder må nu sætte sin lid til den redningsplan den amerikanske regering har lanceret. En plan der kommer til at koste de amerikanske skatteydere millioner af dollars.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›