Storaktionærer presser Cheminova

Udgivet den 19-08-2008  |  kl. 08:40  |  

Ejerne af Cheminova er utilfredse med ledelsen på virksomheden, skriver Politiken.

Aktionærerne finder det i strid med virksomhedens etiske retningslinjer, at Cheminova foreløbig har forhindret, at det brasilianske sundhedsministerium undersøger dens salg af det ekstremt giftige sprøjtemiddel methyl parathion i Brasilien.

Til Politiken siger Lauritz Holm-Nielsen, rektor på Aarhus Universitet og formand for universitetets forskningsfond, at det ikke er rimeligt, at Cheminova stopper brasilianernes undersøgelse. Fonden er hovedaktionær i Cheminova og tilslutter sig det krav om en mere etisk og ansvarlig ledelse, som ATP og LD er kommet med.

Cheminovas moderselskab Auriga holder bestyrelsesmøde i dag. Auriga kommer med regnskab i morgen.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder