Obligationer/middag: Let sivende rente i under byge af PMI-tal

Udgivet den 24-10-2024  |  kl. 12:19  |  

I en sværm af ny PMI-tal, som spejler den økonomiske aktivitet i Tyskland og i eurozonen i oktober er obligationsrenten torsdag ganske svagt for nedadgående.

Torsdag middag ligger renten på tiårige danske toneangivende statsobligation i 2,11 pct., som er 5 basispoint lavere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag, men blot 1 basispoint lavere end åbningsrenten torsdag morgen.

Siden har handlerne fået de første sæt af PMI-data, som viste sig en del bedre end ventet for de tyske tal, mens aktiviteten i eurozonen ramte tæt på plet i forhold til estimaterne ifølge Bloomberg News.

Det overordnede tyske indeks steg til 48,4 mod ventet 47,6 blandt økonomer. Målingen i september viste 47,5.

Men selv om tallene var bedre end ventet, tegner det fortsat et billede af en presset tysk økonomi. Det vurderer økonom i Spar Nord Daisy Nielsen.

- De nye PMI-tal fra Tyskland bekræfter, at tysk økonomi er presset, dog med en lille snært af vending her i oktober, konstaterer hun.

Et indeks under 50 peger mod aftagende aktivitet.

For eurozonen steg det samlede PMI til 49,7 mod 49,6 måneden før, og det var ifølge Bloomberg News helt som ventet.

Senere torsdag er det amerikanernes tur til at levere PMI-data, og de ventes at vise svage fald fra september til oktober.

Det samlede PMI-indeks ventes at falde 0,2 pct.point til 53,8. PMI for servicesektoren ventes at falde 0,2 pct.point til 55,0 i oktober, mens PMI for fremstillingsindustrien ventes at stige 0,2 pct. til 47,5.

Fra USA kommer der også det ugentlige tal for nytilmeldte ledige, og her ventes der en stort set uændret tilgang på 242.000 nye ledige.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

14:45 USA/tendens: Tesla-optur giver udsigt til ugens første plus for amerikansk indeks
14:34 Færre amerikanske nytilmeldte ledige i sidste uge end ventet
14:33 Novos supersællert knyttes til mulig effekt mod Alzheimers sygdom i ny analyse
14:02 Europa/aktier: Fransk ISS-rival har optur efter år med vækst og OL-aftaler
13:17 Prisen på containerfragt falder for 14. uge i træk
12:19 Obligationer/middag: Let sivende rente i under byge af PMI-tal
12:12 Amerikansk pakkekæmpe går til vejrs oven på kvartalsregnskab
11:46 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper i handel præget af kursmål og konkurrentnyt
11:15 Tysk containerrederi opjusterer grundet bedre efterspørgsel end ventet
11:03 Vestas-rivals topchef efter milliardunderskud: Ser møllerne give overskud i fjerde kvartal
10:24 Europæisk aktivitetsindeks viser mindre tilbagegang som ventet i oktober
10:15 Svenske SEB falder efter større tilbagegang i renteindtjeningen end ventet
09:29 Torm får sænket anbefalingen til "hold" hos børshuset Kepler
09:28 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:24 Aktier/åbning: Småsur start - Bavarian i top og Torm i bunds
09:03 Obligationer/åbning: Rentefald frem mod PMI-tal
08:56 ISS-rivalen Sodexo ser lidt lavere vækst i 2024/25 efter år med OL og VM i Rugby
08:32 DSV får sat kursmålet op af Carnegie efter regnskab
08:26 Skjern Bank løfter basisresultatet med 10,6 pct. efter bredt funderet vækst
08:22 Aktier/tendens: Udsigt til let positv åbning på ventet nyhedsstille dag