Dansico fremlægger solidt resultat
Dansico har netop fremlagt sit regnskab for 1. kvartal.
EBIT før aktiebaseret aflønning udgjorde 412 mio. kr.
- Hvis der ses bort fra effekten af Bio Chemicals-projekterne på 6 mio. kr., svarer det til en margin på 12,9% for første kvartal (13,7% sidste år). Alle forretningsområder med undtagelse af Sweeteners opnåede en EBIT stort set på linje med eller over vores forventninger for perioden. Enablers viste en særlig stærk stigning i forhold til sidste år, hvilket hovedsageligt kan tilskrives Emulsifiers, idet vi i stigende grad har haft succes med vores indsats for at udligne de højere råvarepriser gennem pris-stigninger. Resultatet er dog stadig negativt påvirket af valutakursudviklingen, skriver selskabet i regnskabet.
Konsensus i markedet var et EBIT på 387 mio. kr.
- Som led i vores strategi om at afhænde tidligere venture-investeringer har vi indgået aftale med Bayer HealthCare om salg af vores andel i Direvo. Det vil give os en gevinst efter skat på ca. 100 mio. kr. for helåret 2008/09. Vi forventer en organisk vækst på mindst 6 pct. (tidligere ca. 6 pct.). Desuden forventer vi, at Abitec vil bidrage med en omsætning på ca. 150 mio. kr. med en neutral effekt på EBIT. Ved de valutakurser, der var gældende pr. 31. juli 2008, svarer det til en omsætning på ca. 13 mia. kr. (12,6 mia. kr.). Vi forventer en EBIT (før aktiebaseret aflønning men efter omkostninger til stabsfunktioner og central R&D) på ca. 1,4 mia. kr. (uændret), svarende til en margin på knap 11 pct., skriver Danisco om forventningerne til resten af året..
For koncernen som helhed forventer Danisco nu en omsætning på omkring 13,0 mia. kr. (tidligere 12,6 mia. kr. eksklusive Sukker og 19,4 mia. kr. inklusive Sukker) og en EBIT før aktiebaseret aflønning og særlige poster på ca. 1,4 mia. kr. (tidligere 1,4 mia. kr. eksklusive Sukker og 1,85 mia. kr. inklusive Sukker).
Særlige poster forventes stadig at være en nettoomkostning på op til 50 mio. kr.
Dansico forventer en skattesats på ca. 32 pct. før aktiebaseret aflønning, hvilket er højere end vores tidligere skøn på grund af det planlagte frasalg af Sukker.
Koncernresultatet før aktiebaseret aflønning ventes således at blive ca. 1 mia. kr. (tidligere 900 mio. kr.).
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›