NeuroSearch indgår alliance med Eli Lilly

Udgivet den 17-02-2009  |  kl. 08:58  |  

NeuroSearch har underskrevet en aftale med Eli Lilly and Company om at danne en treårig forsknings- og udviklingsalliance til undersøgelse af et defineret antal ikke-offentliggjorte ionkanal-targets' potentiale inden for behandling af forskellige sygdomme i centralnervesystemet (CNS).

Det skriver Neurosearch i en børsmeddelelse.

Formålet med samarbejdet er at opdage og udvikle nye lægemidler baseret på helt ny viden om specifik ionkanal-modulation. Samarbejdet omfatter patentrettigheder og knowhow fra både NeuroSearch og Lilly.

I henhold til aftalen er NeuroSearch berettiget til at modtage op til 13 mio. USD (75,9 mio. kr.) fra Lilly i upfrontbetalinger og forskningsfinansiering over de næste tre år, hvoraf 5 mio. USD (29,2 mio. kr.) betales ved aftalens indgåelse. Lilly vil endvidere foretage en aktieinvestering i NeuroSearch på 17 mio. USD (99,2 mio. kr.).

Flemming Pedersen, adm. direktør i NeuroSearch, siger:

- Vi er meget stolte af at have indgået dette omfattende samarbejde med Lilly om forskning og udvikling af ny og bedre medicin baseret på unik viden inden for ionkanal-modulation, der er ét af NeuroSearchs primære ekspertiseområder. Vores samarbejde er skruet sammen på en måde, der sikrer både en balanceret risikodeling og en meget attraktiv langsigtet indtjening, hvis vores anstrengelser bærer frugt, samt en betydelig finansiel indsprøjtning til NeuroSearch på kort sigt.

Lillys aktieinvestering på 17 mio. USD (99,2 mio. kr.) vil ske via tegning af 530.745 stk. nye NeuroSearch-aktier a nominelt 20 kr. pr. aktie. Aktierne vil blive tegnet til en aftalt kurs på 187 kr. pr. aktie a nominelt 20 kr. pr. aktie. Tegningskursen er beregnet ud fra gennemsnitslukkekursen på NeuroSearch-aktien i 30 handelsdage forud for aftalens indgåelse plus en ikke-offentliggjort, aftalt præmie.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile