Rockwool-regnskab i fokus efter frokost

Udgivet den 12-03-2009  |  kl. 09:29  |  

Rockwool offentliggør i dag efter frokost årsregnskabet for 2008.

Jyske Bank forventer, at Rockwool i 2008 har realiseret en omsætning på 13.560 mio. kr., hvilket er på linje med konsensus på 13.540 mio. kr.

- Sammenlignet med 2007 er det et fald på 3 pct. Driftsindtjeningen (EBIT) forventer vi bliver på 1.478 mio. kr., hvilket er en spids over konsensus på 1.467 mio. kr. EBIT margin forventes for 2008 at blive på 10,9 pct. mod 19,5 pct. i rekordåret 2007. Vi forventer, at selskabets prognose for 2009 vil være meget sparsom, da sigtbarheden aktuelt er meget lav. Op til regnskabet fastholder vi vores Sælg anbefaling, da vi forventer, at det negative nyhedsflow vil fortsætte i den kommende tid, og vi ikke ser nogen kortsigtede kurstriggere, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder