Billigste flybilletter kan koste dyrt i frustrationer

Udgivet den 09-07-2009  |  kl. 08:46  |  

Der er god grund til at tage andre overvejelser end økonomi med i spil, når du bestiller flybilletter over internettet. Hvilke muligheder du har for at ændre eller afbestille flybilletterne afhænger nemlig af, hvem du køber billetterne hos. Sørg for at få læst aftalevilkårene for rejsen grundigt igennem, før du booker billetten, lyder rådet fra Forbrugerstyrelsen.

Danskere er blandt de allermest aktive, når det drejer sig om at handle på internettet, og for mange er der nærmest gået konkurrence i at finde det billigste, virtuelle prisskilt. Flere virksomheder har ligefrem specialiseret sig i at sammenligne prisen på en vare og dermed lede forbrugeren i retning af det billigste produkt. Der kan dog være gode grunde til at kigge på andre forhold end prisen, når forbrugere handler på nettet. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om flybilletter, hvor de billigste billetter kan koste dyrt i frustrationer. Læs aftalevilkårene for rejsen, før du bestiller billetterne, lyder rådet fra Forbrugerstyrelsen.

- Det kan være fristende at slå til med det samme, når du finder de billigste flybilletter på nettet. I mange tilfælde er der dog god grund til at slå kold vand i blodet og se på andre forhold end prisen, før du bestiller billetterne. Print aftalevilkårene ud og giv dig tid til at læse dem igennem, siger direktør i Forbrugerstyrelsen, Tanja Franck.

Helt konkret er det en god idé at kigge efter, om det er muligt at afbestille flybilletterne. Hos nogle udbydere er det muligt at gøre for et mindre gebyr, mens det ikke kan lade sig gøre hos andre. For mange forbrugere kan det desuden være vigtigt at være opmærksom på, om det er muligt at ændre datoen for af- eller hjemrejsen, og sætte sig ind i, hvad du som forbruger har ret til i forbindelse med aflysning, lange forsinkelser eller boardingafvisning.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse