Nordea: ISM-indekset fra USA i fokus i dag
- Dagen i dag står i høj grad i PMI-ernes tegn. Vigtigst er selvfølgelig ISM-indekset fra USA, da første estimat af tallene for landene i euroområdet allerede er offentliggjort.
Det skriver Nordea i en kommentar.
Indekset dækker over indkøbschefernes forventninger i fremstillingssektoren.
- Vi venter en stigning i ISM til 54,5 i december fra 53,6 i november. Det er især forskellen på nye ordre og lagrene, der tyder på, at den stigende tendens i ISM kan fortsætte lidt endnu. De regionale indikatorer har været blandede, men en svagere Empire State (New York) og en stærkere Philly Fed. I løbet af juledagene har vi desuden fået tal fra Chicago, der viste en overraskende stor stigning til 60,0 fra 56,1 i november, skriver Nordea.
Ugen i øvrigt er også fyldt med vigtige nøgletal, herunder arbejdsmarkedsrapporten fra USA, referatet af det seneste FOMC-møde samt rentemødet i Bank of England.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›