Optakt til Carlsberg-regnskab tirsdag morgen

Udgivet den 22-02-2010  |  kl. 14:10  |  

Carlsberg kommer med årsregnskab tirsdag morgen klokken 8.00.

Bryggeriet forventes at komme med et resultat før skat på 6249 mio. kroner, ifølge Sydbank. Sidste år blev resultatet 2882.

Omsætningen for hele året ventes at blive 59,7 mia. kroner mod 59,9 sidste år.

Den 17. december hævede Carlsberg forventningerne til 2009, og venter nu en driftsindtjening på mindst 9,3 mia. kr. i 2009 mod tidligere mindst 9,0 mia. kr. I opjusteringen skrev Carlsberg, at lageropbygningen vil ramme salget i starten af 2010.

- Fokus vil være på guidance for 2010 og herunder selskabets meldinger i relation til det russiske marked samt strategien i forhold til de russiske afgiftsstigninger. 2010 bliver et svært år at navigere i, men vi vurderer dog, at Carlsberg via sin stærke markedsposition i Rusland står stærkt. I 2011 forventes markedssituationen for Carlsberg at være forbedret, hvorfor den noget billigere prisfastsættelse i forhold til konkurrenterne er uberettiget. Vi fastholder Køb frem mod regnskabet, skriver Nordea i en kommentar.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder