DONG Energy byder på retten til at opføre Anholt havmøllepark

Udgivet den 07-04-2010  |  kl. 14:17  |  

DONG Energy har i dag indgivet et bindende bud til Energistyrelsen på retten til at opføre en 400 MW stor havmøllepark ved Anholt i Kattegat.

Hvis DONG Energy får tildelt koncessionen forventes den samlede investering at udgøre op til DKK 10 mia.

- Opførelsen af Anholt havmøllepark bliver en betydningsfuld milepæl inden for udbygningen af vedvarende energiproduktion herhjemme. DONG Energy har opført halvdelen af verdens største havmølleparker og er dermed blandt markedslederne på området. Samtidig vil projektet passe godt ind i vores 85-15 plan for at forøge vores portefølje af vedvarende energi markant og reducere CO2-udledningen. Det er derfor naturligt for os at byde ind på Anholt havmøllepark, siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy.

Anholt havmøllepark forventes at levere den første strøm i 2012 og stå færdig i 2013. Parken vil kunne levere CO2-fri strøm svarende til 400.000 danske husstandes årlige forbrug eller fire procent af Danmarks samlede elforbrug.

DONG Energy opførte i 2009 verdens største havmøllepark, Horns Rev 2 på 209 MW, i den danske del af Nordsøen samt en lignende park i England. I øjeblikket er DONG Energy ved at opføre to havmølleparker i England og driver desuden flere parker i Nordeuropa. Vinderen af Anholt havmøllepark forventes at blive offentliggjort den 19. april 2010.

Indtil da vil DONG Energy ikke kunne udtale sig mere detaljeret om projektet. Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2010 eller det udmeldte forventede investeringsniveau.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank