DF: Helle Thorning i efterløns-afpresningsmanøvre

Udgivet den 09-06-2010  |  kl. 09:55  |  

- Helle Thorning Schmidt er ude i en afpresningsmanøvre, samtidigt med at hun løber fra ansvaret. Det er ubegribeligt, at hun kalder sig statsministerkandidat!

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, oven på Socialdemokratiets leder, Helle Thorning-Schmidts, udmelding om, at efterlønnen er i fare, hvis ikke fagbevægelsen får sine medlemmer til at arbejde en uge mere om året.

- Bemærk lige, at Helle Thorning-Schmidt siger, at det er fagbevægelsens ansvar at sikre efterlønnen. Det er afpresning og ansvarsforflygtigelse uden lige. Jeg er glad for, at FOA's formand, Dennis Kristensen, kan se dette. Jeg synes, at Dennis Kristensen i denne sag viser sig som en fagforeningsleder, der tænker på sine medlemmers vé og vel i stedet for at føre partipolitik uden medlemmernes accept, siger Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted tilføjer, at han finder hele Helle Thorning-Schmidts og Socialdemokratiets ageren dybt utroværdig.

- Man behøver blot at trykke for eksempel topsocialdemokraterne Henrik Sass Larsen eller Morten Bødskov på maven, så siger de, at der ikke skal røres ved efterlønnen. Nu kommer Helle Thorning-Schmidt så med denne direkte trussel, der går i den stik modsatte retning. Og man kan da godt tænke den tanke, at hun pønser på at fjerne efterlønnen, og så skylde skylden på fagbevægelserne bagefter, siger Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted minder også om, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, LO, 3F med flere svigter de arbejdsløse med deres udspil om, at danskere i arbejde skal arbejde en uge mere.

- På den måde vil de arbejdende danskere altså skulle pukle endnu mere, mens de arbejdsløse stadigvæk må stå uden for arbejdsmarkedet. Dansk Folkeparti og regeringen arbejder for, at de arbejdsløse skal i arbejde. Det må man sige, er en ret markant forskel på vores politik, siger Bent Bøgsted.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag