Bernstein roser regeringens spareplan
Nationalbanken er i dag kommet med kvartalsoversigten for 2. kvartal 2010.
- Statsgældsproblemerne i Sydeuropa og den deraf følgende finansielle uro udgør en trussel mod det spirende opsving i Europa. Dansk økonomi ser dog ud til at være tilstrækkelig robust til, at den moderate økonomiske fremgang i Danmark kan fortsætte, siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.
I de seneste måneder er der kommet stigende fokus på problemerne med den store og hastigt voksende statsgæld i en lang række lande i kølvandet på finanskrisen.
- Forårets uro på de finansielle markeder har understreget, at lande med svage offentlige finanser risikerer at blive straffet med høje renter på statsgælden. I år har Danmark udsigt til et stort offentligt budgetunderskud på op mod 100 mia. kr., dvs. omkring 5 procent af bruttonationalproduktet. En forbedring af de offentlige finanser er derfor nødvendig for at fastholde den høje tillid til dansk økonomi, som vi i øjeblikket nyder godt af, siger Nils Bernstein.
- Derfor er det positivt, at der er indgået en politisk aftale om at starte en finanspolitisk konsolidering fra næste år. Efter Nationalbankens bedste skøn vil det ikke kvæle det spirende opsving, og det vil bidrage til, at vi kan fastholde et lavt renteniveau og en høj troværdighed omkring den faste kronekurspolitik, siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›