Jyske Bank: 3 vinder aktier i andet halvår 2010
TopDanmark, NKT og Novozymes. Det er de tre virksomheder, der kommer til at klare sig bedst på børsen i andet halvår. Hvert fald hvis man skal tro aktieanalysechef i Jyske Bank, Rune Møller, det fremgår af et interview med Business.dk
- Med TopDanmark har vi set en meget lønsom fokusering på effektiv drift af den danske forsikringsforretning. Derudover har de omlagt deres prisstrategi ligesom vi forventer, at de fortsætter deres aktietilbagekøbsprogram, siger han til mediet.
Aktieanalytikeren peger også på NKT hvor han ser en betydelig kapacitetsudvikling i Tyskland og Kina. Endelig peger han også på Novozymes i sin top tre over aktier i andet halvår.
- De er fortsat førende på enzymer, og det tror vi, de bliver ved med. De kommer til at profitere på det øgede fokus på omkostninger og bæredygtighed, der dukker op hos flere og flere af deres kunder, og så tror vil at en række nye vaskepulverprodukter også kommer til at styrke forretningen, siger Rune Møller.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›