Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder

Udgivet den 12-11-2024  |  kl. 11:23  |  
Arkiv: Foto

Den østrigske byggematerialeproducent Wienerberger nedjusterer forventningerne til helåret med henvisning til vedvarende modvind på nøglemarkeder og vedvarende makroøkonomisk usikkerhed.

På den baggrund venter Wienerberger, der er verdens største producent af mursten og desuden producerer andre produkter til boligbyggeri, nu en justeret driftsindtjening målt på EBITDA på 750-770 mio. euro mod tidligere ventet 800-820 mio. euro.

- Udfordringerne inden for byggeri af nye boliger viser sig at være mere vedvarende end forventet, udtaler administrerende direktør Heimo Scheuch i regnskabet.

Det meddeles i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, hvor omsætningen landede på 1,18 mio. euro, hvilket også var helt på linje med analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News.

- Det forventede opsving inden for markedet for nye boliger i 2024 er ikke blevet til noget, primært på grund af langsommere rentenedsættelser og begrænset effekt af statslige modforanstaltninger i lande som Østrig, Tyskland, Belgien, Frankrig og Nordamerika, skriver Wienerberger.

Til gengæld melder den østrigske byggematerialeproducent om, at renoverings- og infrastruktursegmenterne viser stabile tendenser på alle selskabets markeder, mens markedet for nybyg i Storbritannien har vist en bekræftet stigning i aktiviteten.

- Efterspørgslen i Østeuropa er i bedring, dog i et mere moderat tempo end i første halvår af 2024. I Vesteuropa er markederne for nye boliger stadig ved at nå bunden, og aktiviteten har endnu ikke genvundet fuldt momentum, skriver Wienerberger.

Genopretningen i Nordamerika har ifølge Wienerberger været langsommere end forventet som følge af eksterne vejrforhold og valrelateret usikkerhed.

EBITDA-indtjeningen landede på 201,8 mio. euro i tredje kvartal, hvilket ifølge Morgan Stanley er 12 pct. under konsensus.

Morgan Stanleys analytiker Exel Stasse vurderer, at fortsatte spørgsmål om Wienerbergers evne til at sætte priserne vil forblive på vej ind i næste regnskabsår, selv om konkurrenterne har givet beroligende meldinger, der har bekræftet, at prisstigninger vil dække de stigende omkostninger.

På børsen i Wien dykker Wienerberger 4,4 pct. til 27,32 euro. Inden for byggematerialer findes herhjemme blandt andet Rockwool, der dog løftes med 0,1 pct. til 3214 kr. og H+H, der taber 1,7 pct. til 81 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

16:30 Kinesisk elbilkoncern sælger flere biler - Kina er dog stadig det største marked
15:49 Amerikanske indkøbschefers tillid ligger højere end ventet i december
15:43 USA/åbning: Tesla går mod strømmen i grøn start på året
15:41 Telsa falder på Wall Street efter skuffende produktionstal
15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer