Morsø Sparekasse og Morsø Bank enige om sammenlægning
Efter positive og konstruktive forhandlinger er bestyrelserne i Morsø Sparekasse og Morsø Bank blevet enige om at indstille til selskabernes generalforsamlinger at gennemføre en sammenlægning af de to pengeinstitutter.
Det fremgår af en børsmeddelelse.
Den nye bank vil fortsat være noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med Morsø Sparekasse som det fortsættende selskab. Banken vil blive videreført under nyt navn som offentliggøres den 28. september 2010.
Banken bliver med udgangspunkt på Mors stærkt forankret i det nordvestjyske område med en god filialdækning fordelt over hele markedsområdet. Begge pengeinstitutter ser væsentlige synergieffekter i sammenlægningen både markeds-, omkostnings- og indtjeningsmæssigt.
Samlet beskæftiger de to pengeinstitutter i dag 260 medarbejdere, og summen af indlån, udlån og garantier er ca. 19,6 mia. kr.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›