Auriga nedjusterer forventningerne
Auriga har her til morgen fremlagt sin regnskabsrapport for årets første ni måneder, og selvom at selskabet ser fremgang, nedjusterer selskabet. Det fremgår af en meddelelse onsdag.
- På trods af fortsat positive udsigter for branchen bl.a. i lyset af høje priser på landbrugsafgrøder og en fortsat stærk vækst fra de nye produkter nedjusteres forventningerne til årets omsætning og indtjening. Årsagerne hertil er lavere kurser for en række valutaer, herunder BRL, USD og INR, end forventet ved halvåret, en øget priskonkurrence især i Brasilien samt en lidt senere sæsonstart i Brasilien. Der er således fortsat stor usikkerhed omkring udviklingen resten af året. Auriga forventer nu en omsætning på niveau med 2009 på ca. 5.400 mio.kr. mod tidligere ca. 5.600 mio.kr. og et resultat af primær drift på 200-275 mio.kr. mod tidligere forventet 300-400 mio.kr., skriver selskabet.
Omsætningen i 3. kvartal 2010 steg med 14 pct., og Aurigas omsætning for årets første ni måneder nåede med 4.180 mio.kr. på niveau med samme periode sidste år. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) blev 292 mio. kr. Resultat af primær drift (EBIT) blev 153 mio.kr.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›