Kommende Fed-medlemmer Gramlich og Ferguson går ind for prisstabilitet
Washington--30.september--NetPosten--De to kommende medlemmer af Federal Reserve's bestyrelse, Roger Ferguson og Edward Gramlich, går ind for prisstabilitet og en varig lav arbejdsløshed.
De to er blevet udnævnt til at efterfølge Lawrence Meyer og Janet Yellen, der forlod bestyrelsen tidligere på året, hvorfor den nu kun består af 10 medlemmer i stedet for de sædvanlige 12.
De fortalte Senatets bankkomité, at det mest fundamentale mål på langt sigt er stabile priser. På kort sigt er der mange faktorer - oliepriser, valutakursbevægelser og en dårlig høst, der kan påvirke prisbevægelserne.
- På langt sigt mener jeg, sammen med andre økonomer, at det fundamentale ansvar med at kontrollere et lands inflation hviler på centralbankens politikker, sagde Gramlich.
Ferguson sagde, at "Federal Reserve skal søge den laveste arbejdsløshedsrate, der kan opnås uden at risikere at øge inflationen".
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›