USA/tendens: Walmart og Super Micro ser ud til at trodse krigsbekymret børsstart

Udgivet den 19-11-2024  |  kl. 14:31  |  

De amerikanske aktier ligger tirsdag til at starte børsdagen i rødt efter øgede bekymringer om en forværring af konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Den pressede serverproducent Super Micro Computers ligger til at åbne med et solidt plus, efter at Nasdaq-noteringen ser ud til at være reddet, mens Walmart ligger til at åbne i plus efter et bedre end ventet regnskab.

Godt en time før børsstart ligger futures for S&P 500-indekset med et fald på 0,2 pct., mens futures for Nasdaq-indekset klarer sig bedre med et fald på 0,1 pct. For Dow Jones er udsigten et minus på 0,5 pct. ved handelsstart.

Mandag bød på plusser på 0,1 til 0,6 pct. med mest for Nasdaq og mindst for Dow Jones.

Frygten for en øget konflikt mellem Rusland og Ukraine er taget til, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, tirsdag har udsendt en advarsel til USA og sænket tærsklen for et atomangreb blot få dage efter, at Joe Bidens administration angiveligt tillod Ukraine at affyre amerikanske missiler dybt ind i Rusland.

Forud for det har Ukraine indledt et angreb på den den russiske Bryansk-region med seks amerikansk-fremstillede langtrækkende missiler, rapporterer russiske nyhedsbureauer med henvisning til det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

- Aktiefaldene er ledet af Europa, og det er også det, der flytter de amerikanske futures ned, siger David Morrison, senior markedsanalytiker hos Trade Nation, ifølge Reuters.

Han vurderer dog, at det umiddelbart er reaktionen fra investorerne sker per automatik, da det endnu er uklart, hvad Putins trusler går ud på.

De øgede geopolitiske spændinger hjælper i formarkedet de amerikanske våbenaktier med plusser på 0,7 pct. til Lockheed Martin og General Dynamics.

SUPER MICRO COMPUTER GÅR GRØN DAG I MØDE EFTER REDDET BØRSNOTERING

Aktien i den amerikanske serverproducent Super Micro Computers banker op i formarkedet tirsdag med 26 pct. til 27,14 dollar, efter at selskabet i sidste øjeblik fik indsendt en plan for indlevering af to forsinkede regnskaber.

Meddelelsen, der ser ud til at redde noteringen på Nasdaq-børsen, kom mandag aften og dermed nåede serverproducenten i mål med sit regnskab inden mandagens deadline.

Samtidig har Super Micro udnævnt BDO som ny revisor med øjeblikkelig virkning, efter at den tidligere revisor Ernst & Young trak sig tilbage i oktober på grund af bekymringer om virksomhedens gennemsigtighed og ledelse.

Opturen kommer dog efter en længere periode med et dyk på cirka 80 pct. fra årets toppunkt i marts sammenlignet med lukkekursen mandag.

WALMART OPJUSTERER

Den amerikanske supermarkedsgigant Walmart klarede sig bedre end ventet i tredje kvartal og opjusterer forventningerne til hele året.

Det får investorerne til at sende aktien op med 3,7 pct. i formarkedet.

Den sammenlignelige salgsvækst blev i det forskudte tredje kvartal betydeligt højere end ventet, og for helåret kommer Walmart også med et solidt prognoseløft for den post.

BYGGEMARKEDSKÆDEN LOWE'S LEVERE SVAG MARGINUDVIKLING

En sænket marginprognose hos byggemarkedskæden Lowe's ser umiddelbart ud til at skuffe investorerne, der sender aktien ned med 1,7 pct. i formarkedet.

Regnskabet for det forskudte tredje kvartal er lidt bedre end ventet målt på både omsætning og salgsvækst, mens bruttomarginen skuffer en smule.

Indtjeningsevnen målt på den justerede driftsmargin for helåret bliver også justeret lidt ned, mens salgsprognosen bliver justeret lidt op.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:36 Californien siger med massivt flertal "ja tak" til havvind
17:09 Tirsdagens aktier: Revanche til Novo begrænsede C25-fald
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på forøget krigsfrygt
15:59 Matas' finansdirektør køber aktier for en lille mio. kr.
15:42 USA/åbning: Walmart og Super Micro går mod strømmen i bekymret marked
15:35 Tysk våbenproducent venter stærk efterspørgsel fremover og dobbelt op på salget
15:04 Britiske Mulberry fyrer på hovedkontoret i håb om at vende skuden
14:37 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 7,3 pct. til 1627 point
14:35 USA: Påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser lander under det ventede i oktober
14:31 USA/tendens: Walmart og Super Micro ser ud til at trodse krigsbekymret børsstart
13:59 12 firmaer prækvalificeret til at kunne deltage i fransk havvindmølleudbud
13:51 Europa/aktier: Frygt for øgede geopolitiske spændinger sender aktierne i dybet
13:17 Walmart opjusterer forventningerne og stiger i formarkedet
12:35 DNB hæver sit afkastmål forud for kapitalmarkedsdag
11:49 Novo ser fortsat stor appetit på vægttabsmidler i USA, konstaterer britisk storbank
11:34 Nilfisk får skåret kursmålet til 140 kr. fra 160 kr. hos Carnegie
11:33 UBS ser godt potentiale i britiske aktier og svagt momentum hos de europæiske
11:30 Vestjysk Bank øger forretningsomfanget og tilbagefører nedskrivninger
11:27 Obligationer/middag: Øgede geopolitiske spændinger sender renten ned
11:18 Aktier/middag: Ruslands sabelraslen sender aktierne i rødt