Jyske Bank: Nokia i fokus på flere fronter

Udgivet den 23-03-2011  |  kl. 09:58  |  

Nokia har bekræftet, at en C7 variant vil blive lanceret i USA gennem T-Mobile.

- Det der gør nyheden særlig positiv er, at T-Mobile støtter C7 mærkbart, så de amerikanske forbrugere kan erhverve Nokias smartphone for kun 80 USD (mod indgåelse af et abonnement på 2 år), skriver Jyske Bank. 

Ifølge Bloomberg har Nokias bestyrelsesformand Jorma Ollila udtalt, at Nokia i slutningen af april påbegynder forhandlingerne mht. at få reduceret personalet i F&U afdelingerne.

- Han oplyste at Nokia vil støtte de berørte medarbejdere – bl.a. dem der ønsker at starte eget selskab. Han oplyser samtidig at restruktureringen vil strække sig over mindst 1½ år. Vi er umiddelbart skuffet over, at Nokia ikke er mere aggressiv mht. at komme i gang med at få reduceret driftsomkostningerne. Tænker i den forbindelse på at planen blev udmeldt primo februar og Nokia har haft tid op til. Omvendt er der tale om en stor restrukturering, hvor op mod 30-35% (JB Estimat) af Nokias F&U omkostningerne skal reduceres, hvilket vil tage tid såfremt det skal gøres så skånsomt som muligt, skriver Jyske Bank.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder