Aktier giver meget bedre afkast en bolig

Udgivet den 04-04-2011  |  kl. 07:54  |  

Boligen er og bliver en elendig investering. Det fremgår af beregninger, som Nordea har foretaget for Politiken mandag, og som sammenligner afkast og risiko for henholdsvis boliger og aktier set over de sidste 50 år.

- Forskellen er helt eksorbitant. Det overraskede mig voldsomt, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea.

- For det første giver aktier ikke et bedre afkast end boliger - de giver et meget bedre afkast.

Købte man i 1956 et hus til 100.000 kroner, ville det være fire millioner værd i dag. Købte man i stedet aktier, ville de være 35 millioner værd. Købte man det samme hus i 1993, ville det have kostet 1,4 millioner kroner, og gevinsten ved salg i dag ville altså have været 2,6 millioner. Havde man investeret pengene i aktier i stedet for huset, ville afkastet have været seks millioner kroner.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder