Carlsberg i ny verdensomspændende kampagne - venter en fordobling af indtjeningen på Carlsberg-mærket i 2015

Udgivet den 05-04-2011  |  kl. 09:16  |  

Selv om Carlsbergs berømte grønne logo i dag genkendes verden over, står salget ikke altid mål med kendskabet. Derfor lancerer Carlsberg nu en ny verdensomspændende positionering, der skal åbne op for Carlsberg-mærkets store potentiale.

Det skriver den danske bryggerigigant i en pressemeddelelse.

Ud fra ambitionen om at blive det hurtigst voksende bryggeri på verdensplan gennemfører Carlsberg nu store investeringer i en ny positionering af Carlsberg - en af verdens bedst kendte premium-øl.

Det centrale i denne positionering er et nyt budskab fra Carlsberg-mærket, et budskab som hylder Carlsbergs historie og værdier og samtidig forbinder dem med nutidens aktive og oplevelsessøgende forbrugere. Budskabet opfordrer forbrugerne til at "gøre noget godt" og til at belønne sig selv med en Carlsberg-øl under slogan'et "That calls for a Carlsberg".

Carlsbergs visuelle identitet er gjort mere nutidig, distributionskanaler udvides og et helt nyt emballagesortiment introduceres på mere end 140 markeder.

Ændringerne i både Carlsberg-mærkets budskab og dets visuelle identitet vil være med til at give forbrugerne en opfattelse af et langt mere homogent, attraktivt og særegent mærke både på etablerede og nye markeder. Som følge heraf forventer Carlsberg en fordobling af indtjeningen på Carlsberg-mærket i 2015.

Carlsberg har i dag mere end 100 forskere ansat på sit forskningslaboratorium og arbejder konstant med at finde frem til metoder, som løbende forbedrer produkternes kvalitet både med hensyn til produktion og smag. Et af de seneste resultater af denne forskning er udviklingen af en ny type byg - Null-Lox byg - som giver et højt høstudbytte og en bedre skumkrone, og som gør, at øllet kan holde sig friskt i længere tid. Ved at kombinere denne byg med Carlsbergs nye hurtigtvirkende gærstamme (234) forstærkes disse fordele yderligere.

Carlsbergs adm. direktør Jørgen Buhl Rasmussen siger:

- På Carlsberg arbejder vi hele tiden på at forbedre fremtiden for vores øl og for vores forbrugere, kunder, samfund og ansatte. Vi er Carlsberg. Og vi er stolte over Carlsberg-mærket - over den nydelse som det giver vores mange forbrugere og over alt det, som virksomheden har givet og stadig giver tilbage til samfundet. De fleste kender til Carlsberg men ved ikke nødvendigvis, hvad mærket repræsenterer, så denne verdensomspændende lancering er en måde at få vores historie fortalt på både til vores modne og nyere markeder. Vi vil gerne have, at folk ved, at Carlsberg står for noget vigtigt - for en unik historie, for kvalitet, for en fantastisk smag og for at gøre noget godt.

Jørgen Buhl Rasmussen tilføjer, at selv om Carlsbergs berømte grønne logo genkendes over hele verden, afspejles denne genkendelse ikke helt i salgstallene.

- Selv om international genkendelse er godt, så er det ikke tilstrækkeligt. Vi gennemfører derfor nu store investeringer i Carlsberg-mærket, udvider vores distributionskanaler og gør alt hvad vi kan for at komme tættere på vores kunder og forbrugere.

Fra og med i dag vil den nye positionering blive introduceret via en lang række forskellige multimedie- og markedsføringskanaler, og i løbet af 2011 lanceres en ny tv-reklamekampagne, som skal understrege den nye positionering af Carlsberg-mærket.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel