Optakt til Novo-regnskab - I skyggen af kapitalmarkedsdag
Novo Nordisk kommer med kvartalsregnskab torsdag morgen omkring 7.30.
Novo Nordisk ventes at levere et overskud før skat på 5104 mio. danske kroner i første kvartal. Det viser en prognose fra SME Direkt. Sidste år var det 4317 mio. kroner.
Nettoresultat ventes at blive 3933 mio. kroner mod 3324 for et år siden.
- Vi forventer, at Novo Nordisk regnskab for 1. kvartal 2011, som offentliggøres den 28. April, kommer til at stå lidt i skyggen at den kommende kapitalmarkedsdag den 5. Maj. Med hensyn til Q1 regnskabet venter vi foruden regnskabstallene, i at fokus vil blive rettet mod selskabets forventninger til 2011. Vi forventer en mindre nedjustering af forventningerne til både omsætning og EBIT i DKK, som følge af svækkelsen af US Dollar mod Danske kroner, skriver Jyske Bank.
Danske Equities fastholder Køb med kursmål 810 kroner på Novo.
- Vi forventer kun lidt nyt om pipelinen, da Novo formentlig vil gemme nyheder til kapitalmarkedsdagen den 5/5, skriver Danske.
Novo-aktien har været lidt presset på det sidste.
- Novo Nordisk er igen i dag presset forud for morgendagens regnskab, hvor fokus vil være på insulinsalget, som kan være lidt svagt i kvartalet, og salget for Victoza, der omvendt ventes at være stærkt. Dollaren, som er faldet drastisk i år, vil også være i fokus. Novo Nordisk er eksponeret over for dollaren, da en stor del af salget sker i dollar, skriver Nordea.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›