10 pct. af alle huse står stadig kun til salg i en måned

Udgivet den 01-05-2011  |  kl. 11:00  |  

På trods af at udbuddet af huse til salg i disse uger bare stiger og stiger, står hvert 10. hus stadig kun til salg på internettet i en måned eller mindre. Men der er store regionale forskelle. Det viser tal fra boligsiden.dk

Antallet af villaer og rækkehuse til salg bare stiger og stiger. Men selv om der er mange flere varer på ejendomsmæglernes hylder, går salget ikke langsommere. Det fremgår af en opgørelse fra landets mest besøgte boligportal, boligsiden.dk.

På landsplan bliver hvert 10. enfamiliehus nemlig fjernet fra ejendomsmæglernes vinduer inden for den første måned, efter de er sat til salg. Det er den samme andel som i starten af december, da boligsiden.dk sidst lavede en tilsvarende opgørelse.

”Der står næsten 10 pct. flere enfamiliehuse til salg i dag sammenlignet med for fem måneder siden. Alligevel bliver den samme andel af de udbudte huse – altså hvert tiende – fjernet fra internettet inden for én måned, fra de sættes til salg”, forklarer Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

Som boligsiden.dk’s opgørelse også viste for fem måneder siden, er der store regionale forskelle på hvor stor en andel af enfamiliehusene, der fjernes inden for den første måned i udbud.

18 % væk i København
I København By er det således helt op imod 18 pct. af husene, der kun når at stå til salg i højest en måned, mens tallet i Øst- og Nordsjælland ligger på cirka 13 pct.

I landsdelene Fyn samt Vest- og Sydsjælland er det kun godt 5 pct. af husene, som bliver fjernet i løbet af en måned. I Vestjylland ligger andelen på godt og vel 7 pct.

”I disse tre landsdele er andelen lavest, mens de resterende landsdele – Syd-, Øst- og Nordjylland, samt Bornholm og Københavns Omegn – rammer lige ned i landsgennemsnittet, som altså er på 10 pct.”, fastslår Birgit Daetz.

Fornuftig udvikling
Også når det gælder andelen af huse, der står til salg i maksimum tre måneder, er markedet helt stabilt. Nøjagtig som i begyndelsen af julemåneden i fjor er det i dag hvert fjerde hus, der fjernes fra internettet inden for tre måneder. Sådan har det i øvrigt set ud over det sidste halvandet års tid.

”Men også her er der geografiske forskelle, og igen er det København, forstæderne og Nordsjælland, der fører an med omkring mere end hvert tredje hus, som fjernes inden for de tre første måneder i udbud. Og igen er det Vest- og Sydsjælland samt Fyn, der må lide den tort at ligge bagest. Her er andelen på cirka 15 pct.”, siger Birgit Daetz og slutter:

”Men alt i alt er det en fornuftig udvikling, at tallene stort set er de samme som ved udgangen af sidste år, for der er som nævnt op imod 10 pct. flere enfamiliehuse til salg i dag. Det får mig til at konkludere, at udbudspriserne løbende bliver mere realistiske, samtidig med at køberne er mere positivt stemte for at slå til på den rigtige handel.”

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

13:02 ATP om salg af aktiepost i lufthavnen: Vi overdrager nøglerne til et sundt og veldrevent selskab
13:01 Amerikansk børshus spår glade juledage for teknologiaktierne i USA
12:56 Europa/aktier: Stellantis og Delivery Hero sendes i dørken - men rentesnak giver plusser
12:41 ECB's Kazaks: Stor rentenedsættelse skal diskuteres men usikkerheder er fortsat store
12:37 Københavns Lufthavnes aktionærer kan se frem til pligtmæssigt købstilbud fra staten
12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal
11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav
11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina