Europa/aktier: Stellantis og Delivery Hero sendes i dørken - men rentesnak giver plusser

Udgivet den 02-12-2024  |  kl. 12:56  |  

Bilkoncernen Stellantis og madleveringstjenesten Delivery Hero sendes i dørken mandag, hvor aktierne straffes efter negative nyheder.

Dermed går de imod strømmen i et ellers overvejende positivt Europa, hvor særligt snak om forestående rentesænkninger er med til at give god stemning.

Samlet stiger det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks midt på dagen 0,4 pct.

Det er særligt udtalelser fra medlemmer af Den Europæiske Centralbank, der bliver tolket positivt. Det lettiske medlem af det styrende råd, Martins Kazaks, udelukker ikke en stor rentenedsættelse på 50 basispoint, men han mener, at ECB bør være forsigtige, når medlemmer næste gang holder rentemøde 12. december.

- Vi vil helt sikkert diskutere dette. Men en ting, man skal huske på, er, at usikkerheden stadig er meget stor. Vi er stadig i en situation med mange geopolitiske risici. Vi ved derudover ikke, hvordan USA vil gennemføre toldforhøjelser, og derfor skal vi stadig være forsigtige, siger Martins Kazaks til Delfi TV ifølge Bloomberg News.

Renten er indtil videre sænket tre gange med samlet 75 basispoint i år.

DELIVERY HERO OG STELLANTIS I KNÆ

Den tyske madleveringstjeneste Delivery Hero er i knæ på børsen i Frankfurt mandag, efter at selskabets spanske datterselskab Glovo har luftet planer om at fastansætte udbringningspersonale frem for at have løst tilknyttede kræfter.

Det er træk, som vil koste omtrent 100 mio. euro på det justerede driftsresultat (EBITDA) næste år, skriver Bloomberg News.

Aktien dykker 10,4 pct.

Planerne er opstået for at undgå retslige vanskeligheder med de løst tilknyttede medarbejdere, der indtil nu har arbejdet på freelancebasis.

Glovo er blevet anklaget af de spanske myndigheder for at kategorisere de ansatte forkert som selvstændige, og der ventes en retslig afgørelse i den nærmeste fremtid, lyder det ifølge Bloomberg News fra det spanske selskab.

Delivery Hero afsluttede overtagelsen af Glovo i sommeren 2022.

Aktien i bilkoncernen Stellantis falder mandag desuden med 8,5 pct., efter at topchefen, Carlos Tavares, har valgt at forlade selskabet.

Hans afgang skaber uvished i en i forvejen svær tid, skriver Bloomberg News.

- Det er ikke en helt overraskende nyhed, men det efterlader virksomheden uden en administrerende direktør på et tidspunkt, hvor der skal træffes en række kritiske beslutninger, skriver Jefferies-analytiker Philippe Houchois i et notat.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:02 ATP om salg af aktiepost i lufthavnen: Vi overdrager nøglerne til et sundt og veldrevent selskab
13:01 Amerikansk børshus spår glade juledage for teknologiaktierne i USA
12:56 Europa/aktier: Stellantis og Delivery Hero sendes i dørken - men rentesnak giver plusser
12:41 ECB's Kazaks: Stor rentenedsættelse skal diskuteres men usikkerheder er fortsat store
12:37 Københavns Lufthavnes aktionærer kan se frem til pligtmæssigt købstilbud fra staten
12:04 Obligationer/middag: Renter fortsætter ned på første dag i uge med fokus på jobtal
11:56 Cheføkonom: Overraskende at den europæiske arbejdsløshed forbliver så lav
11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina