Københavns Lufthavnes aktionærer kan se frem til pligtmæssigt købstilbud fra staten

Udgivet den 02-12-2024  |  kl. 12:37  |  
Arkiv: Foto

De eksisterende mindretalsaktionærer i Københavns Lufthavne vil snart få mulighed for at sælge deres aktier i selskabet til samme pris, som ATP har fået for sin aktiepost.

Det fremgår af et faktaark fra Finansministeriet i forbindelse med statens køb af aktier svarende til ekstra 59,4 pct. af aktiekapitalen i Københavns Lufthavne.

Staten, der i forvejen ejer 39,2 pct. af aktierne, har indgået aftale med ATP om at købe ekstra 59,4 pct.

Det sker til en samlet værdiansættelse på 32 mia. kr., eller noget over værdiansættelsen på lige under 29 mia. kr. baseret på fredagens lukkekurs for aktien.

- Finansministeriet har ikke til hensigt at gennemføre en tvangsindløsning af de øvrige aktionærer i Københavns Lufthavne A/S (svarende til ca. 1,4 pct. af aktierne) efter transaktionens gennemførsel.

- Dog vil Finansministeriet være forpligtet til at afgive et pligtmæssigt tilbud til Københavns Lufthavne A/S' øvrige aktionærer, når købet er gennemført. Den tilbudte pris i det pligtmæssige tilbud vil svare til aktieprisen, som Finansministeriet betaler ATP for aktierne i henhold til den betingede købsaftale indgået af Finansministeriet og ATP, skriver Finansministeriet i faktaarket.

Finansministeriet oplyser i øvrigt, at det ikke har til hensigt at afnotere Københavns Lufthavne fra børsen. Her er modtagelsen af handelen varm.

Aktien stiger 15,5 pct. til 4240 kr. Det svarer til en værdiansættelse på omkring 33 mia. kr, eller cirka 1 mia. kr. mere end værdiansættelsen i Finansministeriets handel med ATP.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:14 Tivoli med kurs mod rekordresultat: Vi står stærkere over hele vores forretning
11:42 Carlsberg bekræfter salg af Baltika Breweries: Handlen ventes afsluttet om få dage
11:36 Carlsberg bekræfter salg af Baltika Breweries: Handlen ventes afsluttet om få dage
11:23 Obligationer/middag: Mindre rentestigning efter otte dag i streg med fald
11:22 Aktier/middag: Banker og Mærsk fører an på grøn aktiedag
10:56 Citi: Spekulanter må droppe sats på kursfald i S&P 500 efter stærkt 2024
10:32 Teslas kinesiske leverancer falder for anden måned i træk
10:01 Det tyske DAX-indeks slår rekord og krydser 20.000 for første gang
09:18 Aktier/åbning: Positiv dansk aktiestart anført af Vestas og Pandora
09:09 Medie: Carlsbergs Baltika Breweries på vej til at blive solgt til private investorer
08:58 Obligationer/åbning: Stabilisering efter otte dage med rentefald - jobtal fra USA i fokus
08:40 Boozt sænker forventningerne efter black friday
08:34 Lundbeck ser positive resultater og når endemål i migrænestudie
08:05 Professor: Køb "Magnificent Seven"-aktier på korrektioner
07:56 Aktier/tendens: Mærsk, Vestas og Genmab i fokus i ventet plusåbning
07:51 Professor: Køb "Magnificent Seven"-aktier på korrektioner
07:50 Råvarer: Oliepriserne handles i snævert interval forud for Opec+-møde
06:57 Obligationer/tendens: Rolig åbning i vente efter otte dage med rentefald
06:51 Genmab får skåret kursmålet til 1700 kr. fra 2050 kr. af JP Morgan
06:46 Asien: Fuld fart frem uden at se sig tilbage