Skybrud kan betyde nedjustering for Topdanmark
Topdanmark kommer med Q2 regnskab tirsdag ved 12-tiden. Aktien er en af de få i C20, der ligger i plus for året.
Topdanmark ventes at få et overskud før skat på 363 mio. kroner, ifølge SME Direkt. Sidste år var resultatet 145 mio. kroner i samme kvartal.
- Den 2. juli oplevede vi det første skybrud i år og regningen ventes at ligge i intervallet 50-100 mio. kr. På baggrund af den seneste tids udvikling på de finansielle markeder med både aktie- og rentefald og kraftige skybrud anser vi det som sandsynligt, at forudsætningerne i Topdanmarks modelprognose revurderes og forventningerne til 2011 nedjusteres. Vi justerer vores EPS-forventninger en anelse, skriver Sydbank.
Topdanmark venter selv en præmie-fremgang på 1-2% for skade og en combined ratio på 91 for hele året. Den modelmæssige resultatprognose venter resultat på 1.200-1.300 mio. kr. efter skat.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›