OBLIGATIONER: Handel inden for et snævert interval
København--27. oktober--NetPosten--De europæiske obligationsmarkeder formåede mandag at holde de høje niveauer, som de åbnede på mandag morgen. Men de rokkede sig stort set ikke ud af flækken, da markedets kurser bestemmes af udviklingen i Sydøstasien.
Den tyske Bund future havde således bevæget sig mellem 102,25-38 i løbet af dagen, og lå omkring kl. 13.45 i 102,27. Den danske statsobligation 7 pct. 2007 lå i 106,45, og dermed var rentespændet kørt et enkelt basispoint ind i 49 basispoint fra 50 basispoint. Indsnævringen skyldes en generel rentekonvergens i Europa. Der var omsat for 2,6 mia. kr. i 7 pct. 2007.
Resten af dagen ventes at byde på en lidt begivenhedsløs handel, hvor det er udviklingen i USA, der styrer markedet.
Der offentliggøres ingen vigtige amerikanske nøgletal.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›