Silkeborg IF Invest: Martin Ørnskov solgt til Viking F.K.
Den norske klub Viking F.K. er i dag blevet enig med Silkeborg IF Invest A/S om transferen af Martin Ørnskov. Aftalen indeholder enkelte forbehold, der alle forventes opfyldt i løbet af de kommende dage.
Det pludselige skifte - udenfor det det danske transfervindue - sker hverken af økonomiske eller sportslige årsager, men derimod fordi Martin Ørnskov har fortjent muligheden efter at have ydet en dedikeret og kontinuerlig indsats for Silkeborg IF, såvel på som udenfor banen, i mere end 20 år. Derfor har selskabet valgt at opfylde spillerens ønske om et øjeblikkeligt skifte til norske Viking F. K.
Den regnskabsmæssige påvirkning af ovennævnte transfer indgår i selskabets forventninger til regnskabsåret 2012.
For regnskabsåret 2012 forventer ledelsen, at koncernen før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme vil realisere et resultat før skat på -2 til +2 mio. kr. Heri er indeholdt førnævnt transfer.
Det skal præciseres, at koncernens nævnte forventning er forbundet med nogen usikkerhed grundet den nuværende finansielle situation i Danmark og globalt, sammenholdt med selskabets naturlige eksponering mod sportslige resultater.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›