Avis: Mærsk satser milliarder på borerigge i Singapore

Udgivet den 03-05-2012  |  kl. 04:17  |  

A.P. Møller-Mærsks olieboreselskab, Maersk Drilling, gør klar til at kunne imødekomme kundernes umættelige behov efter borerigge og vil i de kommende år investere adskillige milliarder i nye rigge, som udlejes til olieindustrien, skriver Børsen torsdag morgen.

Jan Holm, adm. direktør for Maersk Drillings afdeling i Singapore, fortæller til avisen, at priserne på henholdsvis rigge og boreskibe stiger med raketfart i takt med, at efterspørgslen er blevet rødglødende.

- Vi ser et prispres på nybygninger af både rigge og boreskibe, hvilket skyldes de gode fundamentale forhold i sektoren, siger han til Børsen.

Målet er ifølge Jan Holm at udvide flåden af henholdsvis jack-up rigge og rigge til ultradybt vand fra de nuværende 16 til 30 inden 2016. Dermed mangler der yderligere otte rigge, før målet er nået, hvilket vil kræve en investering på op mod 30 mia. kr.

- Vi har en moderne flåde i de mest avancerede segmenter, en stærk indtjening og gode markedsudsigter. Og eftersom vi er et prioriteret vækstmarked i gruppen, kan vi altid få finansiering, hvis vi kommer med den rigtige case, udtaler Jan Holm til Børsen.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag