Danske Bank med uensartede tal for 1. kvartal (opd.)

Udgivet den 10-05-2012  |  kl. 08:19  |  

Danske Bank har leveret et bedre end ventet resultat i første kvartal, hvor især handelsindtægterne overrasker positivt, mens driftsomkostningerne dog er højere end ventet.

Storbanken fik nettorenteindtægter på 6,17 mia. kr. i første kvartal, hvilket var en fremgang fra 5,55 mia. kr. for samme kvartal i fjor. Gebyrindtægterne faldt til 1,99 mia. kr. fra 2,09 mia. kr. for samme kvartal i fjor. Handelsindtægterne steg til 3,22 mia. kr. i første kvartal fra 2,98 mia. kr. De samlede indtægter blev på 12,35 mia. kr. mod 11,69 mia. kr. for første kvartal i fjor.

Det skal nævnes at handelsindtægterne typisk er meget svingende og derfor ikke tillægges så stor betydning, som indtægter med større stabilitet såsom rente- og gebyrindtægter.

Det blev til en reduktion i driftsomkostningerne til 6,85 mia. kr. i første kvartal fra 7,35 mia. kr., dog er driftsomkostningerne højere end analytikernes forventninger. Danske Banks nedskrivninger blev øget til 3,9 mia. kr. i første kvartal mod 2,8 mia. kr. i første kvartal i fjor.

Resultatet efter skat blev på 783 mio. kr., hvor analytikerne havde ifølge Bloomberg News havde ventet 707 mio. kr.

I samme ombæring lancerer banken en ny organisation bygget op omkring tre forretningsenheder: Personal Banking, Business Banking og Corporates & Institutions.

Banken skriver, at udsigterne for 2012 varsler om fortsat usikkerhed på de globale kreditmarkeder og generel opstramning af statsbudgetter. Der forventes aktuelt en meget lav europæisk vækst i 2012.

Danske Bank venter at resultatet for 2012 fortsat vil være på et lavt niveau. Resultatforventninger er behæftet med betydelig usikkerhed grundet det økonomiske klima.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA