Mærsk / Containerrivaler hæver fragtpriserne

Udgivet den 01-08-2012  |  kl. 08:21  |  

Maersk Line-rivalen MSC fra Schweiz annoncerede tirsdag en række fragtrateforhøjelser på nogle af de mindre ruter.

På fragt, som skal fra Asien til den sydamerikanske østkyst hæves prisen fra den 15. august 500 dollar per teu, oplyser MSC, mens fragtprisen fra Asien til New Zealand vil forsøgt blive hævet 300 dollar per teu fra den 1. september. Der er tale om to generelle rateforhøjelser.

Derudover meddeler MSC, at der på fragtprisen fra Sydøst Asien til Australien fra den 15. september vil blive pålagt et højsæsonstillæg på 300 dollar per teu.

Cosco Container Lines, der også er en Maersk Line-konkurrent meddelte ligeledes tirsdag, at det agter at hæve prisen på fragt mellem Fjernøsten og det indiske subkontinent, der primært består af Indien og Pakistan. Fragtprisen vil blive hævet 300 dollar per teu, og det vil allerede ske fra den 6. august, oplyser Cosco.

Udgivet af: Aktiefokus