William Demant / Sydbank: Skuffende udvikling i lønsomheden
Sydbank fastholder anbefalingen undervægt på William Demant-aktien efter dagens regnskab, som efter finanshusets vurdering viser en skuffende udvikling i selskabets lønsomhed.
Sydbank pointerer, at tidligere års rekordniveau omkring 25 pct. i overskudsgrad synes meget langt væk øjeblikket på trods af relativ høj omsætningsvækst.
Salget var på linje med Sydbanks forventninger, men salgsvæksten i høreapparatdivisionen er dog lidt lavere end finanshusets forventninger. Til gengæld er salgsvæksten i divisionen 'Diagnostiske instrumenter' bedre, end Sydbank havde estimeret.
William Demant vurderer, at den gennemsnitlige salgspris på høreapparatmarkedet er faldet med 3-4 pct. i første halvdel af 2012. William Demants gennemsnitlige salgspris er faldet med 6 pct. i samme periode. Sydbank er overrasket over det store fald i den gennemsnitlige salgspris, som efter vores vurdering tydeligt understreger behovet for at forny produktudbuddet i den dyre ende af høreapparatmarkedet.
William Demant-aktien er efter Sydbanks vurdering for dyrt prisfastsat, og prisen den afspejler store forventninger til den fremtidige salgsvækst men også forventninger til en fortsat forbedring af lønsomheden.
Sydbank vurderer efter regnskabet, at selskabets forretningsmodel ikke er så skalerbar, som tidligere ventet, og langt mere afhængig af succes i den dyre ende af markedet, end vi tidligere har antaget.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›