Kina / Huban-provins vil indføre boligbeskatning

Udgivet den 22-08-2012  |  kl. 08:19  |  

Den centralkinesiske provins Hubei arbejder i disse dage på at indføre ejendomsbeskatning, men der er endnu ikke sat dato for implementeringen ligesom flere detaljer også mangler at blive offentliggjort. Det bekræfter talsmand for det lokale skattebureau Xu Zhengyun, skriver det kinesiske finansmedie Sina Finance.

Det der står klart nu er at ejendomsskatterne vil være anderledes fra de skatter, som blev indført i Chongqing og Shanghai sidste år, idet beskatningen i Hubei vil tage udgangspunkt i markedsværdien af ejendommen og ikke på den originale værdi, som det er tilfældet i både Chongqing og Shanghai, som var nogle af de første byer til at indføre boligbeskatning på prøve.

Mange frygter, at det kinesiske boligmarked er inden i en boble, og centralregeringen har derfor forsøgt at lægge et låg på boligprisstigningerne. 

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder