Rio Tinto udvider i Pilbara
Det britisk-australske mineselskab Rio Tinto har fået opbakning fra lokalregeringen i delstaten West Australia til at udvide sin jernmalm-udvinding i Pilbara-regionen. Mineudvidelsen i Australien er særligt interessant, eftersom landet er et af de vigtigste lasteområder for D/S Norden inden for jernmalm.
Rio Tinto vil investere 3 mia. australske dollar (17 mia. kr.) i Nammuldi minen og håber dermed på at kunne udvide produktionen til 23 millioner ton jernmalm fra de nuværende 8 millioner ton. Rio Tinto vil samtidig også bygge et 130 MW kraftværk på Cape Lambert.
Jernmalm er Australiens største eksportvare og 40 pct. af verdens samlede jernmalm bliver skibet ud fra Pilbara regionen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›