Asiatisk grossist presses af svagt Wal-Mart-salg
Eksportgrossisten Li & Fung falder mandag morgen 1,2 pct. til 10,08 HKdollar på børsen i Hongkong, efter at det fredag kom frem, at den amerikanske detailkæmpe Wal-Mart har haft en forfærdelig begyndelse på 2013.
Ca. 60 pct. af Li & Fungs omsætning hentes fra det amerikanske detailled.
- I tilfælde af, at du ikke har set salgsrapporten i disse dage, så er februars salg til dato en total katastrofe. Det er den værste start på en måned jeg har set i mine cirka syv år her, skrev Wal-Marts vicedirektør for økonomi og logistik Jerry Murray i en inter mail dateret til den 12. februar ifølge Bloomberg News.
I det seneste år har Li & Fung været i gang med en omstrukturering af sin amerikanske forretning, der i januar fik selskabet til at nedjustere sine indtjeningsforventninger for andet halvår af 2012.
Li & Fungs historie går helt tilbage til de tidlige år af 1900-tallet, hvor selskabet blev grundlagt med fokus på handel med porcelæn, jade-sten og silke.
Nu til dags tilbyder Li & Fung et one-stop-shop-produkt indenfor styring af en forsyningskæde, lige fra produktdesign til indkøb af råvarer over til produktion samt transport og grossistsalg.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›