DSV / Nordea ser tilbagefald som god langsigtet købsmulighed

Udgivet den 31-07-2013  |  kl. 16:30  |  

DSV-aktien sætter med et fald på 2,3 pct. i 146,70 kr. det meste af gårsdagens stigning over styr. Det skriver Nordea, der ser tilbagefaldet som en god langsigtet købsmulighed.

Faldet onsdag kommer efter det australske finanshus Macquarie har sænket anbefalingen på aktien til underperform fra neutral i kølvandet af tirsdagens regnskab for andet kvartal, der medførte en solid stigning på knap 4 pct. Nordea er mere positive på DSV-aktien, idet kursmålet onsdag blev løftet med 10 kr. til 170 kr. og her lyder anbefalingen på køb.

- Vi forventer en bedring i økonomien andet halvår, som vil løfte volumen og overskuddet i DSV, skriver Nordea.

Udgivet af: Aktiefokus