Hapag-Lloyd leverer klar bedring i driften i Q2
A.P. Møller - Mærsk-investorerne har onsdag før åbning fået regnskab fra den tyske Maersk Line-konkurrent Hapag-Lloyd, hvor containerrederiet fik et overskud på 20,9 mio. euro i andet kvartal mod et tab på 7,3 mio. euro i samme kvartal i fjor. Det er sket ved at øge volumen med 2,3 pct. skriver selskabet.
Driftsindtjeningen blev forbedret til 66,7 mio. euro i andet kvartal mod 30,8 mio. euro i samme kvartal i fjor. Hapag-Lloyd skriver, at EBITDA-indtjeningen er blevet forbedret med 45 pct. til 147,8 mio. euro i kvartalet.
Hapag-Lloyd bemærker, at hård konkurrence har ført til utilfredsstillende fragtrater, og at årsagen til resultatfremgang er omkostningsreduktioner samt fald i brændstofpriserne.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›