Rockwool: CMC opkøb afsluttet og det påvirker 2013 positivt
Rockwool har sent mandag aften meddelt, at de opkøbte aktiviteter, CMC, vil blive integreret i regnskabet per 1. oktober 2013, idet opkøbet er afsluttet med de relevante godkendelser.
Rockwool nævner, at opkøbet er afsluttet hurtigere end planlagt, og at det nu vil have effekt på 2013-regnskab. Det vil påvirke omsætningen positivt med 150-200 mio. kr., imens nettoresultatet vil blive påvirket positivt med 10 mio. kr. efter skat.
Opkøbet vil sætte yderligere skub i koncernens loftsstrategi i Nordamerika og Asien, ifølge Rockwool.
Rockwool skriver, at opkøbet er en del af koncernens strategi om at globalisere og udvikle sit Rockfon loftsforretning, som i dag står for ca. 10 pct. af koncernens indtjening.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›