Salling Bank FY: Vinder på fuison med Vinderup Bank
Salling Bank kom ud af 2012 med klar fremgang i indtægterne og på bundlinjen. Resultatet betegnes som "tilfredsstillende", fremgår det af regnskabet onsdag formiddag.
Salling Bank leverede renteindtægter på 130,1 mio. kr. i 2012 mod 120,9 mio. kr. i regnskabsåret 2011. Netto gav det indtægter for 91,3 mio. kr. mod 80,7 mio. kr. i 2011.
Salling Bank kunne ligeledes glæde sig over en fremgang i bankens kursreguleringer, der gav et overskud på 6,7 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. året før. Desuden er regnskabet trukket op af fusionen med Vinderup Bank. Således gav posten "andre driftsindtægter", hvorunder aktiviteterne i Vinderup Bank er indregnet, et overskud på 13 mio. kr. mod 0,2 mio. kr. et år tidligere.
På negativsiden blev nedskrivningerne på udlån og tilgodehavender i 2012 på 40,4 mio. kr. - en stigning fra 28,3 mio. kr. et år tidligere.
Alligevel realiserede Salling Bank et overskud før skat på 8,1 mio. kr. mod et minus på 6,8 mio. kr. et år tidligere. Dermed svarer resultatet til de nyligt nedjusterede forventninger, der lød på et resultat før skat på "cirka 8 mio. kr."
Salling Bank nedjusterede fra en tidligere forventning om et resultat før skat på 13-17 mio. kr. så sent som den 23. januar.
For 2013 venter Salling Bank en basisindtjening på 32-36 mio. kr. i indeværende år mod 30 mio. kr. i 2012.
Der er dog betydelig usikkerhed ikke mindst vedrørende kursreguleringer og nedskrivninger, skriver banken, der dog venter lavere nedskrivninger end i 2012, da de udgjorde 40,4 mio. kr.
Banken desuden venter et "positivt" resultat før skat for 2013.
Tabel for regnskabsåret 2012:
#
Mio. kr. FY2012 FY2011
----------------------------------------
Netto rente- og prov.indt. 127,0 115,0
Nedskrivninger 40,4 28,3
Resultat før skat 8,1 -6,8
Nettoresultat 5,5 -5,8
----------------------------------------
#
Forventninger for 2013
#
Mio. kr. Ved 2012FY
------------------------------
Basisindtjening Bedre end 2012
------------------------------
#
/ritzau/FINANS
Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1180
- næste ›