Valuta: Stille op til pengepolitiske møder i USA og Europa

Udgivet den 30-04-2013  |  kl. 07:02  |  

Investorer og handlere træder vande tirsdag morgen på de internationale valutamarkeder. Øjnene er rettet mod de pengepolitiske møder i først den amerikanske centralbank tirsdag og derefter Den Europæiske Centralbank torsdag. Blandede økonomiske data fra USA og forværrede økonomiske udsigter i Europa giver anledning til spekulation om en udvidelse af tidshorisonten for de amerikanske lempelser, mens det i eurozonen kan medføre en rentereduktion.

Euro koster tirsdag morgen 1,3090 dollar og 128,20 yen, mens dollar står i 97,95 yen. Mandag eftermiddag ved 17-tiden kostede euro 1,3090 dollar og 128,30 yen, mens der gik 98,00 yen på en dollar.

For USAs vedkommende er analytikernes fokus på de kommentarer som Federal Reserve-chef Ben Bernanke vil komme med efter det pengepolitiske møde. Den seneste tid har budt på blandede økonomiske nøgletal fra den amerikanske økonomi, og det kan få centralbanken til at understrege, at de nuværende lempelser vil bive opretholdt lang tid endnu.

- Dollar bliver solgt i takt med, at de svækkede amerikanske nøgletal trækker de kvantitative lempelser ud tidsmæssigt. Fed kan vise sig en lille smule mere forsigtig i sin vurdering af økonomien, siger souschef Yasuhiro Kaizaki fra Sumitomo Mitsui Trust Bank i New York til Bloomberg News.

I New Zealand giver den lokale dollar sig efter skuffende tal fra boligmarkedet. Antallet af byggetilladelser fald 9,1 pct. i marts hvilket skal ses i forhold til forventningen om en stigning på 2 pct.

- De entydigt svagere end forventede data har givet anledning til salg af new zealandske dollar, siger valutastrateg Mike Jones fra Bank of New Zealand i Wellington til Bloomberg News.

New zealandske dollar koster tirsdag morgen 0,8550 dollar mod 0,8565 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:53 Nilfisk får sænket kursmålet hos SEB efter nedjustering
17:52 Better Collective aktionærer mistede 3,6 mia. kr. fredag
17:51 Nilfisk tabte 360 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
17:49 Europa/lukning: Stoxx 600 balancerede på midten med Electrolux som dødvægt
17:05 Fredagens aktier: Rød aktieuge - prygl til Nilfisk og Better Collective
17:02 Fredagens obligationer: Stærke tillidstal fra USA og Tyskland bag renteplus
16:03 Mærsk indfører ekstratillæg grundet konflikten i Det Røde Hav
16:02 USA: Michigan-indekset var væsentligt højere i oktober end først antaget
15:49 Amerikansk modeaktie knækker på midten efter blokeret salg
15:43 USA/åbning: Tesla fortsætter optur efter regnskab i stærk start
14:29 Rusland hæver rente til højeste niveau siden angrebet på Ukraine
14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering