WDH/Sydbank: Alta-succes afgørende for salgsforventninger

Udgivet den 07-05-2013  |  kl. 16:10  |  

Selvom William Demant er kommet godt fra start i det nye regnskabsår, og selskabet står godt til at tage yderligere markedsandele på et udfordrende marked for høreapparater i 2013, er det svært at få øje på større, kortsigtede kurstriggere. Men aktien er dog ikke helt så anstrengt værdisat længere.

Det vurderer Sydbank efter høreapparatproducentens regnskabsmeddelelse for første kvartal. På den baggrund fastholder analytiker Morten Imsgard anbefalingen "sælg" for William Demants aktie.

William Demant regner med, at det globale marked for engrossalg af høreapparater vil vokse beskedent målt i værdi i 2013, og at selskabets eget salg vil overstige markedsvæksten med 3-5 pct.point.

Sydbank hæfter sig blandt andet ved, at William Demant igen vinder markedsandele efter lanceringen af den nye premium høreapparatfamilie Oticon Alta, og Oticon Alta er vigtig, hvis forventningerne skal nås.

- Vi bemærker kommentaren omkring, at audiologer og slutbrugere er særdeles positive omkring den nye produktfamilie. Vi ser Oticon Alta som den vigtigste vækstdriver for selskabet i år. Succes for Oticon Alta produktfamilien er dermed en central parameter i forhold til, om William Demant kan indfri prognosen for 2013 om at vokse 3-5 pct.point mere end det underliggende marked, skriver Morten Imsgard.

Tirsdag handles William Demants aktie i 474,8 kr. efter en stigning på 3,9 pct.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg