Asien/aktier: Generelle stigninger efter gode US-data
(Telegrammet udsendt med forsinkelse på grund af tekniske problemer.)
De asiatiske aktiemarkeder ligger med generelle kursstigninger tirsdag morgen. Markedet følger dermed i fodsporerne af det amerikanske aktiemarked mandag efter positive data fra den amerikanske fremstillingssektor. Der er dog store forskellig i udviklingen i regionen.
Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks ligger med et plus på 0,6 pct. først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.
- De fundamentale økonomiske forhold i de fleste områder er blevet bedre. Markederne har vist potentiale til at komme sig herfra. Der er stadig en vis grad af nervøsitet derude, da vi er på et tidspunkt, hvor Federal Reserve kan signalerer en reduktion af de stimulerende foranstaltninger. Der er også en klar ændring af den politiske retning i Kina, siger porteføljechef Angus Gluskie fra White Funds Management i Sydney til Bloomberg News.
I Tokyo er det især eksportindustrien som nyder godt af de positive data fra USA. Det giver stigninger til blandt andet de store bilfabrikker, som får en stor del af deres indtægter fra USA. Samtidig betyder en svækkelse af den japanske yen at indtjeningsmarginen stiger.
- Indtjeningen i de japanske virksomheder er nok tilbøjelige til at slå estimaterne, fordi selskabernes yen-prognoser er temmelig konservative, siger porteføljemanager Kuninobu Takeuchi fra DIAM Co. i Tokyo til Bloomberg News.
En af dagens største stigninger kommer dog i Tokyo Electric Power. Selskabet var i fokus i forrige års atomkatastrofe, men nu sår selskabet foran at genstarte reaktorerne på et af elværkerne. Aktien stiger 10 pct. og er med til at trække det toneangivende Nikkei 225 -indeks op med 0,9 pct. Det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 1,0 pct.
I Kina er der fortsat negative tendenser efter mandagens skuffende PMI-data. Samtidig har den amerikanske storbank Bank of America nedjusteret vækstskønnet for verdens andenstørste økonomi. Shanghai Composite falder 0,4 pct., mens CSI 300 ligger med et minus på 0,5 pct.
I Hongkong indregner investorerne kursfald efter mandagens helligdag. Hang Seng-indekset falder 0,4 pct.
Blandt de andre asiatiske børser er der stigning i Singapores Straits Times på 0,9 pct., mens Kospi-indekset i Seoul sætter sig med 0,2 pct.
Futures på de amerikanske aktieindeks - Dow Jones Industrial Average, S&P 500 og Nasdaq - handles tirsdag morgen med plusser på omkring 0,1-0,2 pct. i Asien.
/ritzau/FINANS
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›