Vind: Norge giver tilladelse til 450 vindmøller for 20 mia. kr.
Norges olie- og energiminister, Ola Borten Moe, giver tilladelse til at opføre 450 vindmøller til en værdi af 20 milliarder kroner rundt om fjorden i Trondheim.
De godkendte vindmøller vil kunne producere 3,7 milliarder kilowatt-timer el om året.
Det er nok til at dække 180.000 husstandes behov. Det skrev Adresseavisen fredag.
- Det er tre gange så meget som strømbehovet for Trondheim by, og det vil løse det mellemste Norges energiproblemer i overskuelig fremtid, siger Moe.
Det er tre år siden, at de norske myndigheder gav tilladelse til opførelse af vindmølleparken, men det er først nu, at alle klager over projektet er færdigbehandlet.
/ritzau/NTB
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›